Udlejning af skønt og praktisk feriebolig i Sydfrankrig med svømme-bassin tæt ved Nice
Terrassen og pool-området ligger umiddelbart ved huset. Poolen er 11 x 5½ meter med et stort trappeområde i den lave ende, der er velegnet til mindre børn. Om aftenen kan der tændes lys i poolen. Den serviceres ugentligt af en professionel pool-mand og er åben hele året.
Der er to store overdækkede terrasser uden for opholdsstuen og køkkenet, og der er terrasseborde og stole til begge.
Rundt om poolen er der en solterrasse på 140 m² med tilhørende 8 stk. solbænke. Der er fuldstændigt uhindret sol hele dagen. Man kan dog finde gode skyggepladser under træerne. Om sommeren er der sol på terrassen til kl. ca. 19.
Endvidere findes et hyggeligt grill-område med en indmuret gasgrill og med egen terrasse og et spisebord lavet af et gammelt olivenmøllehjul.
Når man sidder på en af de overdækkede terrasser om aftenen, er der en fantastisk udsigt til lysene nede mod Nice og Middelhavet.
Der er ingen generende vej-støj, udsigt til grimme bygninger eller lignende negative ydre forhold.
Lidt informationer om vores feriebolig i Sydfrankrig
Huset er på 160 m² og opført i 1980 i særdeles gode materialer.
I stue-etagen findes:
• Stor opholds- og spisestue på 40 m² med pejs og to terrassedøre
• Spisebord til 10-12 personer
• Sofaarrangement
• Køkken på 13 m² ud-i-et med stuen og med egen terrassedør
• To soveværelser hver på 14 m² og hver med to 85×200 cm senge, (der normalt står sammen som dobbeltsenge)
• Masser af skabsplads
• Badeværelse med håndvask, badekar med brus, toilet og bidet
• Gæstetoilet med håndvask
• Bryggers, rum under trappen til f.eks. kufferter samt entré og gang.
På førstesalen findes:
• Stort soveværelse på 19 m² med en dobbeltseng på 140×200 cm
• Udtræks-sovesofa med to gode sengepladser på 85×200 cm
• Masser af skabsplads
• Badeværelse med håndvask, badekar med brus, toilet og bidet
• Solterrasse.
Udstyr/hvidevarer
• Til småbørn: Høj stol, 2 weekend-senge, paraply-klapvogn
• Internet-adgang til fri afbenyttelse, både trådløst og via kabel (medbring egen laptop/tablet PC eller smartphone).
• Opvaskemaskine
• Køleskab med fryser
• Keramiske kogeplader, emhætte
• Ovn
• Mikroovn
• Blender, kaffemaskine, vandkoger, brødrister
• Vaskemaskine
• Tørretumbler
• Strygejern, strygebræt
• Støvsuger
• TV med Chromecast så man kan streame dansk TV fra sin mobiltelefon (kræver, at man selv har et abonnement i Danmark, f.eks. Boxer-Play)
• Radio/CD-afspiller
• Pengeskab, fastboltet til væg
• En gulv-ventilator og en bord-ventilator
• Weber gasgrill model Q2000
• Vinglas, champagneglas, cognacsglas og service i øvrigt til mindst 12 personer
Grunden i øvrigt.
Grunden er på 2000 m² og beplantet med oliven-, citron-, ege- og fyrretræer. Den ligger på toppen af en bjergpynt med fuldstændig fri udsigt til tre sider.
Der er kun et nabohus på den ene side, og dette ligger så meget lavere, at man ikke ser det. Grunden er således fuldstændigt ugenert, idet ingen kan se ind fra vejen eller fra nabogrunde.
Man kan parkere umiddelbart uden for hoveddøren, og der er parkeringsplads til i alt 4 biler på grunden. Indkørselsforholdene er meget fine. Der er ingen stejle eller snoede indkørsler.
Har du lyst til at leje vores feriebolig i Sydfrankrig, book her.
Læs mere om hvordan det er at bo i sommerhus i Sydfrankrig
Læs mere om Leje af feriebolig i Sydfrankrig
Læs mere om Feriebolig i Provence
Klik på billedet for at se Grundplanen i forstørrelse